Art Gallery PS, Mejlgade 16B, 8000 Århus

udstilling-uden-filter Fælles collage.

Taking-care-IndiaFoto Lene Vilslev

 

 

‘Uden filter!’/
‘No filters!’ 26/09-08/11

Udstilling af (Exhibition by): Herdis Jensen, Gaia Shaw (England), Inger Nathan, Katrine Aaen, Lene Hassig Vilslev, Lise Porsmose, Pia Rauff og Liselotte Svendsen.

Fernisering (Vernissage): 26/09 kl. 17-19 (5pm-7pm)

Parader tages ned, vægge nedbrydes, filtre fjernes… tilbage står vi (mennesket) nøgent, helt blottet og sårbart. Udstillingen går bagom facaden og viser malerier, skulpturer og fotografier skabt af otte kvinder, der hver på sin måde giver deres bud på udstillingens titel ‘Uden filter!’

Blandt de udstillende kunstnere er århusianske Herdis Jensen, der har været med på flere censurerede udstillinger – heriblandt Charlottenborgs Forårsudstilling 2014 samt er optaget i bogen ‘101 Kunstnere 2011’. Herdis Jensen maler, så det går helt ind i hjertet. Hun skildrer livets skyggeside med empati og med stor respekt.

Udstillingen introducerer også den engelske kunstner Gaia Shaw, som i en serie magiske billeder portrætterer Shakespeares Hamlet. Derudover kan man opleve både erotiske og kraftfulde skulpturer skabt af hhv. Pia Rauff og Inger Nathan. Lene Hassig Vilslev byder ind med en gribende fotoserie fra Indien og Peru. Liselotte Svendsen markerer sig inden for socialrealismen, Lise Porsmose sender både kys og knytnæveslag med sine “visuelle noter”. Sidst men ikke mindst har vi Katrine Aaens fine streg, der fortolker livets opståen og det nøgne menneske.

Comments are closed.